Tråd: Nye Acryl-vinduer i DEN55 - - Vinduer uden skruer!!!

NYE RUDER - SOM UDELUKKENDE LIMES FAST:

De gamle vinduer var godt nok blevet 'trætte' på DEN-55. I bagbord side var de ofte utætte, og forsøg med gennemgående bolte, iskåret gevind og lignende holdt kun tæt i kort tid. Det har været noget bedre i 'skyggesiden', som kun sjældent har været utæt.
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/1.jpg



Som det kan ses af billed, herunder, var de gamle ruder også ganske afblegede, og fyldt med små ridser og uklarheder, som specielt kunne konstateres, når man kiggede ud indefra.
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/3.jpg



Efter at have grublet længe over hvad og hvordan jeg skulle gribe sagen an, så kom jeg til at sidde på havnen og kigge på en L-23 som netop havde fået monteret ruder - professionelt - og jeg skal love for det satte mig i gang! I foråret havde jeg også fået en lille tryksag leveret fra et firma der kaldte sig PLEXIFIX, og netop deres lille diskrete logo sad på 23'erens flotte ruder.
Jeg satte mig i kontakt med firmaet, som har til huse i Køge, og efter lidt snak frem og tilbage var jeg blevet den lykkelige ejer af et komplet sæt ruder med tilbehør. Firmaet kender Bannerens rudestørrelse - både for MK1. og Mk. 2 udgaver, så det hele var pakket og klart ved afhentning.
Sættet bestod af fire tilskårne ruder, som aller var blevet buede, så de passer mod skrogsidens runding. Ruderne er også kraftigt affaset på indersiderne, hvilket sikrer god vedhæftning af limen - affasningen kan vist godt ses af billedet. De leveres med beskyttelsesfolie på ydersiden, hvorfor de ser relativt lyse ud på billedet. Ud over ruderne bestod sættet også af nogle ruller dobbeltklæbende tape, og nogle patroner af en klæbemasse ved navn FLEX-7.
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/4.jpg



MONTERING:
1. Først måtte de gamle ruder fjernes, og underlaget skrabes og renses:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/6.jpg


2.  Skruehuller spartles ud med polyesterspartelmasse, som slibes helt plant efter hærdning:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/8.jpg


3.  Ruderne fastholdes med tape, for at blive korrekt positioneret. Beskyttelsesfolien ses tydeligt her:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/9.jpg


4.  Malertape - af den blå type (for at undgå at den gammeldags malertape klister sig for fast) afmasker skrogsiden, et par milimeter større overalt end ruden:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/10.jpg


5.  Indvendig tegnes en streg langs med kanterne, for senere at kunne bestemme hvor ruden skal slibes ru/renses:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/11.jpg


7.  Væk igen med ruderne, og nu forestår affedtning med sprit, og ved at klistre afdækningstape på, og rive den af igen - dette trick skulle tilsikre, at alt løst slibestøv mv. er fjernet:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/12.jpg


8.  Ruderne gøres nu ru - ved hjælp af sandpapir korn 80. Der slibes ind til den streg, som jeg satte i vindueslysningerne indefra. Derefter afsprittes ruderne, så de er helt fedtfrie:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/13.jpg


9.  Den selvklæbende tape klistres på skrogsiden så den flugter med udskæringen:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/14.jpg


10.  Fugemassen 'FLEX-7' klistres på skorgsiden, og jævnes ud med en spartel. Dette arbejde er faktisk sværere end antaget, og det er ret vigtigt med et godt øjemål m.h.t. mængde af FLEX-7 som påføres. Når spartlen hav været i funktion er der slet ikke mere at se af skrogsiden - det er sort det hele, og det GRISER!:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/14b.jpg



11.  Tapen fra den dobbeltklæbende tape afmonteres, og ruden klemmes ind på plads. Tapen 'snapper' øjeblikkeligt, og man kan ikke rette på ruden - den skal sidde lige, første gang! En finger køres langs kanten, og ind mod den blå afdækningstape, så der bliver en god finish rundt om vinduet:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/15.jpg


12.  Afdækningstapen fjernes, og alt det svineri, som fugemassen har afstedkommet kan fjernes med en spritvædet klud:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/16.jpg


13.  Så fint tager det sig ud, og ruderne ser nærmest sorte ud når beskyttelsesfolien aftrækkes:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/17.jpg


14.  Indefra tager ruderne sig også rigtigt fint ud. De virker slet ikke mørke, når der kigges ud, indefra:
http://www.banner-30.dk/images/vinduer/18.jpg


Jeg glæder mig naturligvis til at konstatere tætheden af ruderne, og jeg glædes naturligvis ved at de ser pæne ud. Arbejdet kan sagtens udføres uden professionel assistance - hvis man har lidt håndelag. Jeg må dog konstatere, at det er lidt vanskeligt, specielt at bedømme mængden af FLEX-7 som skal påføres - for man har kun én chance!

Tidsmæssigt kan det ordnes på en weekend, og Banneren har jo heldigvis nogle gode brede sidedæk at arbejde på.

Prismæssigt tilbyder firmaet projektet - som selvbygger - for godt et par tusinde kr. Du kan dog også få Plexifix til at gennemføre hele operationen.

Du kan se mere på firmaets hjemmeside: www.plexifix.dk, og de har telefon nr. + 45 20 97 61 91.

Mvh
Henrik Skafte
Frederiksværk
+ 45 40889936