Tråd: Bådhynder

Hvadenten det er fordi jeg er blevet tungere, mere magelig eller de bare er blevet slidte, så er det ved at være tid at skifte bådens hynder ud.

Er der blandt medlemmer gode erfaringer med en producent eller andre tips til materialer til selve hynden eller stoffet udenom bliver et indlæg her på siden modtaget med tak.

Henning Enemark DEN 70

Sv: Bådhynder

Hej Henning.
Jeg har en gast som sidste år fik syet nogle vældig flotte hynder til sin  Granada. Han fik det ordnet via et polsk firma. De kom her og tog mål, og nogle uger senere leverede de nogle rigtigt flotte hynder til en særdeles god pris. Jeg skal nok vende tilbage med detaljer når han kommer hjem fra ferie. Jeg var i hvert fald meget forbavset over hvor billigt han havde fået det lavet.
Jeg vender tilbage...
Henrik Skafte
DEN 55

Sv: Bådhynder

Hei igen Henning

Jeg har fået snakket med Per, min gast, som fortæller, at han fik fremstillet nogle meget flotte hynder, som bestod af mere end 12 enheder, af hvilke flere var af meget speciel facon (blandt andet runde ryghiynder). Alt i alt kostede det komplet og leveret ca 11000 danske kroner. Bannerens hynder er jo langt mere simple og fåtallige, så prisen kan vi jo kun gætte på. Hvis du ønsker, kan jeg gerne sætte dig i forbindelse med Per.
mvh
Henrik Skafte
DEN 55

Sv: Bådhynder

Hej Henrik,
Det yder da attraktivt. Du må meget gerne sætte mig i forbindelse emd Per, så jeg kan høre nærmere. tak for indsatsen. Henning Enemark

Sv: Bådhynder

Hej Henning.
Det er mere end forfærdeligt, og ikke rigtigt egnet til at fortælle om herinde, men min gode omtalte ven er desværre omkommet i en mountain-bike ulykke. Jeg har bedt hans enke om at blive kontaktet, hvis hun 'falder over' kvitteringerne mv. som vil kunne bringe historien på plads. Jeg er derfor ikke i stand til at hjælpe dig sådan umiddelbart, som jeg havde håbet.mvh
Henrik