Tråd: Osmose m.m.

Jeg har netop taget Banner DEN96 på land, efter den har ligget i vandet i flere sæsoner. Den er kraftig misligholdt bl.a. med hundredvis (nok nærmere tusind) blærer der lugter af eddike når de prikkes = Osmose, men jeg har mod på en større istandsættelse, så jeg ved siden af min Banner 23 RC kan få klargjort en god båd til de længere ture i næste sæson.

Jeg har læst en del om emnet, men der er mange meninger om hvor drastisk man skal gå til værks. Hvis andre Banner ejere har erfaringer tager jeg i mod med kyshånd.

Båden

VH Normann

Sv: Osmose m.m.

Hej Norman
Vi har også haft lidt blærer men det var nok nærmere hundred end tusinde. Blærene var koncentreret midtskibs fra lidt under vandlinien og så ind mod kølen.
Vi har valgt en plet reperation hvor vi forsigtigt har brudt blæren og primeren med et 10 mm træbor med spids i midten,
Spidsen sikrer at man lige kommer ind i fiberen og får lavet hul ind til eddike syren.
Derefter har vi skyllet mange gange over et par måneder med en rygsprøjte. hvor vi har kunnet holde den dysen tæt på
hullerne uden fare for at skyde igennem båden.
Efter nogle ugers tørring har vi spartlet med epoxyfiller, slibet og bundmalet
Hvis du har mange blærer som du nævner - tusinde tal - er det nok den store tur den skal have.
God arbejdslyst
D91